For nyligt talte jeg på Social Media Week ’15, om salg på sociale medier. Det blev til en snak om hvordan du gør dig uundværlig for din målgruppe – og det er svært… men det kan lade sig gøre!

I del 1 af dette blogindlæg skrev jeg om 1) at du skal tænke som et mediebureau (der skal produceres indhold til jeres kanaler) samt 2) Din målgruppe skal hjælpes ved at skabe værdi for dem – gerne med hvert eneste opslag du producerer. Målet er at gøre dig selv uundværlig i deres hverdag. De skal ville tænde for din kanal frivilligt – og modtage jeres udsendelser…

4+1 Metoder til at sælge på sociale medier

Jeg lovede at jeg i denne del ville introducere nogle metoder til at sælge. Helt grundlæggende handler det om bruge klassiske salgsredskaber for at tiltrække dit publikum – og at give dem den indhold i de rette intervaller.

Lad os lige slå fast med det samme: salgsopslag kan sagtens virke på sociale medier… her er nogle klassiske – og helt lavpraktiske – forslag:

  1. Giv rabat – “Til vores følgere her på facebook, er der følgende tilbud…”
  2. Giv bonus – “Hvis du følger os her på Instagram, får du også…”
  3. Udtryk knaphed – “Kun få pladser tilbage…”
  4. Markér tidspres – “Tilbuddet udløber kl 16 i dag…”

De fire kan selvfølgelig eksekveres mere eller mindre elegant – det handler om hvor dygtig du er til håndværket ‘at opdatere’ (Det må blive et andet blogindlæg).

+1. Giv uventet værdi! Når du sender dit produkt – så send f.eks. et håndskrevet brev med et ‘tak for din bestilling’. Det kan ofte være nok til at øge følelsen af loyalitet med produktet. Det handler om at dykke ned i kreativiteten – men giv dine kunder/fans/følgere uventet værdi – det giver gode tal på bundlinien i længden… og god karma!

Ikke-navngivet

Med inspiration fra bogen Jab, Jab, Jab, Right Hook af Gary Vaynerchuck, skal du forstå at dit indhold på sociale medier, bliver uendeligt kedeligt hvis du kun forsøger at lave ’salgsopslag’ (Right Hooks). Forestil dig hvor trist en Facebook side, der kun giver dig salgsopslag bliver at følge?!

Et ‘Jab’ er de daglige, bløde og nuttede opslag der gør at folk har lyst til at modtage jeres indhold (tænkte du også internetkatte, da jeg nævnte blød og nuttet?).

Et ‘Right Hook’ er konverteringen. Det er salgsopslaget, der driver trafik til din hjemmeside, opsamler mails til dine e-mail lister, sælger en vare, osv.

Folk vil kun sælges til, hvis du forstår at optimere intervallet af dine opslag… Du skal give mere af dig selv end omvendt. Fokusér på at producere indhold, der holder målgruppen klistret til skærmen, så du i ny og næ kan sælge til dem – altså jab, jab, jab, right hook. Eller på dansk:

Kat, kat, kat… Konvertering.

Skærmbillede 2015-03-03 kl. 14.44.19

Gå ikke glip af værdifuld viden - direkte i din indbakke.

Skriv dig op til den slags nyhedsbrev, du glæder dig til at modtage... hver gang.

Afmeld dig når som helst. Din mailadresse vil blive brugt til... Ja, at sende dig nogle gode mails - og selvfølgelig til at målrette relevante budskaber og annoncer (kun fra mig) på sociale platforme, som f.eks. Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *