Hvorfor er politikere på Sociale Medier?

Skrevet d. 18. jan 2013 af David Ledstrup i Politik

Det seneste års tid, er de danske politikere på sociale medier blevet markant mere synlige. Hvad forventes der af en politiker der går på de sociale medier – og er der egentlig nogen grund til at de ikke burde være der?

Når holdninger er synlige

Når man som folkevalgt vælger at træde ind på de sociale medier, vælger man samtidig at være ’social’. Det forventes derfor at politikeren er aktiv og derudover svarer på nogle af de åbne henvendelser der vil være frit synlige for alle. Den folkevalgte må derfor nødvendigvis afsætte ressourcer (tid og evt. uddannelse) for at blive bedre rustet til at håndtere mediet.

Politikerne med mest tiltrækningskraft har nu en gang altid været dem der bedst formår at engagere og håndtere vælgere og medierne. Margrethe Vestager (R) formår f.eks. her at ytre sin egen holdning samtidig med at hun skaber debat:

vestager

Dog skal der løftes en pegefinger – for hvis man vælger at opfordre til debat – må man også i nogen grad engagere sig i den efterfølgende diskussion. De tilbageholdende har en idé om at der ligger en masse faldgruber i at udstille sig selv som politiker på de sociale medier. For det første ligger der kun faldgruber for den politiker der har for mange ’skeletter i skabet’ og for dem der i forvejen ikke kan deres håndværk i en sådan grad at de ville være i stand til at kunne forsvare deres holdninger i det øvrige offentlige rum. For det andet er det netop i det offentlige rum at de folkevalgte har ’forpligtet’ sig til at møde, svare og oplyse vælgerne.

Her er det Ida Auken (SF) der kort svarer en følger på Twitter. Budskabet behøver ikke at være politisk banebrydende hver gang – det kan være nok at vise tilstedeværelse og hermed engagement.

Ida auken

Politikere kan altså møde publikum på en jordnær måde gennem de sociale medier og det er overkommeligt at bruge, fordi det kan flettes ind i de flestes hverdag. Men budskabet må være at de sociale medier er blevet så stor en del af vælgernes hverdag, at det må forventes at politikerne er tilgængelige og til stede. Demokrati har alle dage handlet om at møde vælgerne der hvor vælgerne befinder sig – og de befinder sig i 2013 på de sociale medier.

Gå ikke glip af værdifuld viden - direkte i din indbakke.

Skriv dig op til den slags nyhedsbrev, du glæder dig til at modtage... hver gang.

Afmeld dig når som helst. Din mailadresse vil blive brugt til... Ja, at sende dig nogle gode mails - og selvfølgelig til at målrette relevante budskaber og annoncer (kun fra mig) på sociale platforme, som f.eks. Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *