Mistillid til topledere – hvordan vendes det?

Skrevet d. 04. mar 2013 af David Ledstrup i Lederskab Politik

Som overskriften indikerer, så kommer det vel næppe som noget chok da Communique as præsenterede Edelman Trust barometeret for 2013 og fremlagde at der er “dyb og voksende mistillid til topledere verden over”. Det er vel i bund og grund den mistillid der ofte har omgivet topledere, med få undtagelser, i både den politiske verden, samt erhvervslivet. Tallene er dog opsigtsvækkende, når de bliver sammenholdt overfor tilliden til andre brancher – især den teknologiske – samt tilliden til ‘almindelige mennesker’. Endnu mere spændende bliver det når de sociale medier kan være med til at vende holdningerne.

Kan det vendes ved at bruge de sociale medier?

Ja… Så simpelt er det umiddelbare svar. For dem der læste indlægget ‘Hvorfor er politikere på sociale medier?‘ kan man se at nogle af de samme principper og argumenter kan ‘genbruges’ og forstærkes.

Hvis man ser på de første tal der omhandler tilliden til brancher, er de taget med her for at argumentere for at hvis man kommunikerer via den teknologiske branche – og holder sig med på noderne i branchen – så kan det påvirke modtagernes interesse i at høre på dig. Det skal naturligvis sættes overfor hvem det er der siger noget, men det kan være en indikator for at det kan være klogt at huske at kommunikere via sociale medier, og sørge for at ens brand er med på bølgen når det gælder teknologiske måder at kommunikere på

David Ledstrup - Communiquestatistik

De næste tal danner ramme for argumentet om at erhvervs- og politiske ledere med fordel kan drage nytte af at kommunikere via de sociale medier. Tilliden til denne type ledere er i bund, imens tilliden til ‘personer som en selv’ og eksperter er i top. Hvis en af disse topledere går ud i en avis eller andre konventionelle medier og har en holdning, viser tallene at budskabet vil blive mødt med skepsis og mistillid.

Hvis den samme leder går ud med samme budskab på de sociale medier, er der stor chance for at holdningen vil blive delt videre ud systemet af brugere der i forvejen har tillid til afsenderen. Det vil sige at modtageren i 2. led får budskabet via en ven, eller ‘person som en selv’, og dermed har budskabet en langt højere chance for at blive mødt med tillid og troværdighed.

David Ledstrup - Communiquestatistik2

Strategien for hvordan man så bedst kommunikerer via medierne stikker endnu dybere end disse tal kan belyse, men det er dog opsigtsvækkende og spændende at få sat nogle tal på det som har været argumentet herfra i lang tid. Folk stoler ikke på organisationer, ledere og interessenter – det stiller vi os for kritisk overfor. Folk stoler på deres venner og (sociale) netværk.

Følg mig på Twitter for flere social media råd eller kontakt mig her.

Gå ikke glip af værdifuld viden - direkte i din indbakke.

Skriv dig op til den slags nyhedsbrev, du glæder dig til at modtage... hver gang.

Afmeld dig når som helst. Din mailadresse vil blive brugt til... Ja, at sende dig nogle gode mails - og selvfølgelig til at målrette relevante budskaber og annoncer (kun fra mig) på sociale platforme, som f.eks. Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *