Hvad er Klout? (og hvad skal det bruges til?)

Skrevet d. 15. aug 2013 af David Ledstrup i Strategi

I starten af 2013 hoppede jeg med på den såkaldte popularitetskonkurrence på nettet – Klout! Men hvad er Klout? Og hvad skal platformen bruges til?

Klout er et medie der udregner en klout-score mellem 1 til 100, der skal indikere hvor indflydelsesrig hver enkelt bruger er på de sociale medier. Ved at analysere aktiviteter på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, Google+, m.fl., regner Klout sig frem til din score ud fra parametre som f.eks. hvor mange mennesker der interagerer med dine opdateringer, tweets, m.m. og hvor meget du generelt ‘fylder’ i social media landskabet.klout-score

Klout er altså en målenhed for hvor indflydelsesrig en person er på sociale medier. Det er alt sammen fint nok – men skeptikerne har allerede været fremme… hvad skal det bruges til? Er det bare en popularitetskonkurrence? Jeg er overbevist om at Klout – og/eller lignende platforme er og bliver mere end det.

Hvad skal Klout bruges til?

Jeg er netop hjemvendt fra USA og Klout har vundet indpas på flere måder. Lad mig nævne et par oplevelser med Klout denne sommer:

– Da jeg trådte ind i Levi’s forretningen ved union square i San Francisco, var der et stort skilt hvorpå der stod at man kunne få halvdelen af sin Klout-score i rabat hvis man havde over 50 i score.

– I las Vegas tilbød hotellet Palm Springs en værelsesopgradering til alle deres gæster med en Klout-score over 60.

– På the Vdara hotel tweetede jeg med en fra hotellet og efter en hurtig klout søgning fra deres part, fik jeg tilbudt gratis billetter til Cirque du Soleil.

Whats the catch? Der blev ikke stillet nogle krav. De håbede naturligvis at jeg enten tweetede eller på anden vis fortalte om de gode oplevelser, til mine venner og følgere på sociale medier. Og det skal understreges at jeg ikke har en fantastisk høj Klout-score, men er selvfølgelig aktiv på diverse medier.

Lad mig så understrege at, fra et markedsførings synspunkt, skal Klout bruges til real-time, personlig og opsøgende markedsføring. Det er jo ikke noget nyt at virksomheder plejer og fremhæver kunder der har en vis indflydelse – det nye er bare at det også er rykket online og at vi alle er superstjerner der skal plejes for – brands kæmper om vores opmærksomhed… også online!

Markedsføring på nettet handler ofte om at skabe ambassadører og fortalere for ens brand. Tjenester som Klout giver nu virksomhederne mulighed for at monitorere de enkelte individer de har interaktioner med, på en enkel og overskuelig måde. Nu venter jeg bare på at brugerne og virksomhederne herhjemme indser at det er meget mere end (kun) en popularitetskonkurrence…

Følg mig på Twitter for flere social media råd og betragtninger, eller kontakt mig her.

klout

Gå ikke glip af værdifuld viden - direkte i din indbakke.

Skriv dig op til den slags nyhedsbrev, du glæder dig til at modtage... hver gang.

Afmeld dig når som helst. Din mailadresse vil blive brugt til... Ja, at sende dig nogle gode mails - og selvfølgelig til at målrette relevante budskaber og annoncer (kun fra mig) på sociale platforme, som f.eks. Facebook.

3 kommentarer til indlægget


  • Tak for en interessant artikel.

    Jeg synes at det er interessant at så mange danskere er utrolig aktive på de sociale medier, men at Klout ikke rigtig har vundet indpas endnu.

    Så derfor er det endnu mere interessant at læse dine konkrete eksempler mht hvad udlandet bruger folks Klout score til.

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *