Annoncering på sociale medier – og fremtiden.

Skrevet d. 16. apr 2013 af David Ledstrup i Annoncering

Hvor langt er vi lige nu med annoncering på sociale medier – og hvilket billede tegner der sig i fremtiden, når potentialet skal udnyttes maksimalt? Det er mit klare indtryk når jeg taler med virksomheder i Danmark, at vi kun lige er begyndt at skrabe overfladen herhjemme. Der er masser af eksempler på både små, mellemstore og helt store spillere i dansk erhvervsliv der stadig bare sjuser sig lidt rundt med hensyn til annoncering på sociale medier. De fleste har efterhånden set lyset med online annoncering generelt – men har stadig kun en egentlig strategi for annoncering via Google.

Annoncering på sociale medier som en del af den samlede online strategi

Annoncering på sociale medier

I øjeblikket virker det til, at man så småt er ved at acceptere at det ikke længere ‘blot’ er praktikanten der bliver sat til at styre kommunikationen på de sociale medier. Efterhånden er der dukket flere stillingsopslag op til jobs som community manager – hvor der i forskelligt omfang er allokeret ressourcer til, at en eller flere medarbejdere har ansvaret for online kommunikationen i forbindelse med de sociale medier, herunder blogs, nyhedsmail m.m. – det er dog vigtigt at understrege at vi kun er ved den spæde begyndelse herhjemme. Tendensen er dog at virksomhederne herhjemme enten sætter community manageren til at annoncere på platformene (for beløb der ikke virker strategisk gennemtænkt), eller giver ansvaret til marketings afdelingen.

Tænk sig hvis man uddannede samme person i effektiv online markedsføring, så man i tæt samarbejde med IT og marketing afdelingen kunne lægge en samlet strategi for annonceringen – hvor sociale medier var tænkt med. Den fejl de fleste begår i øjeblikket er at regne med at marketingsafdelingen har en fornemmelse af hvad der rører sig på de sociale medier. Dygtige marketing og SEM folk kan komme rigtig langt med splittesting, re-targeting og andet målrettet annoncering – men tænk sig hvis de eller den person var selvsamme community manager, der havde fornemmelse for alle social media platforme – både på overfladen, men især i dybden.

Annoncering på sociale medier skaber omsætningEr det realistisk med de her fremtidige stillinger? Som det er blevet nævnt flere gange i denne branche, så er 60% af fremtidens stillinger ikke engang opfundet endnu for dem der går på gymnasie-niveau nu. Og ligesom at stillings betegnelserne ikke er færdigtudviklet, er afdelingerne der behandler online markedsføring det heller ikke. Jeg er overbevist om at virksomheder allerede nu skal begynde at tænke i langt større baner hvad angår online marketing. I en ret så nær fremtid – også herhjemme i andedammen – vil vi se at afdelingerne vil vokse. Der vil være en community manager der er omdrejningspunktet for kommunikationen udadtil, en SEM ekspert, en programmør, en PPC ansvarlig, en annoncerings ansvarlig m.fl. Der vil altså opstå større, deciderede online marketing afdelinger, der ikke har daglig forbindelse til de klassiske kommunikations- eller marketing afdelinger.

Mindre virksomheder vil i starten fortsat stadig sætte deres lid til eksterne bureauer der specialiserer sig i alle disse ting, men fremtiden må være at alle aktiviteterne sker under virksomhedens egen tag. Både for at optimere annoncerings indsatsen, men også for at skabe troværdig, ærlig content på alle platforme der skaber et helhedsindtryk af en moderne, sammenhængende virksomhed der taler med én stemme… både til gavn for det gode content på sociale medier, samt bundlinien for virksomheden generelt.

David Ledstrup - 20Følg mig på Twitter for at modtage flere social media råd, eller kontakt mig her for at høre mere.

Gå ikke glip af værdifuld viden - direkte i din indbakke.

Skriv dig op til den slags nyhedsbrev, du glæder dig til at modtage... hver gang.

Afmeld dig når som helst. Din mailadresse vil blive brugt til... Ja, at sende dig nogle gode mails - og selvfølgelig til at målrette relevante budskaber og annoncer (kun fra mig) på sociale platforme, som f.eks. Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *